Besøg JYSK park - Danmarks mest moderne fodboldstadion

Byggeriet af Danmarks mest moderne fodboldstadion JYSK Park ved Silkeborgmotorvejen skrider hurtigt frem. Silkeborg Kommune og Silkeborg IF tilbyder derfor et unikt smugkig bag facaden på byggeriet.

Jysk Park

Silkeborg IF Invest A/S og Silkeborg Kommune bygger i fællesskab byens nye stadion, JYSK Park, der står klar på Søholt ved Silkeborgmotorvejen i sommeren 2017. Det nye stadion ved Silkeborgmotorvejen skal skabe vækst og udvikling, og bliver et markant byggeri og vartegn ved indgangen til den nye Erhvervskorridor.

Målet er at skabe et stadion, der både arkitektonisk og funktionelt danner den optimale ramme for spillere og tilskuere, og som kan brande Silkeborg nationalt. Byggeriet er langt fremme, og tribuner, lysmaster mm. er ved at blive etableret.

Silkeborg Kommune og Silkeborg IF tilbyder derfor et unikt smugkig bag facaden på byggeriet af Danmarks mest moderne fodboldstadion.

Guider på turen er arkitekt MAA Per Laustsen, Aarstiderne Arkitekter, byggeleder Lene Kristensen og direktør Kent Madsen fra Silkeborg IF.

Tid:

Torsdag 25. august 2016 kl. 16.00 – 17.30

Sted:

JYSK Park, Ansvej 114, 8600 Silkeborg.

Der er et begrænset antal pladser til rundvisningen og tilmelding er nødvendig.

Tilmeld dig her