Fører Silkeborgmotorvejen til vækst og udvikling?

Får Silkeborg Kommune erhvervsmæssig succes ved tiltrække virksomheder til de nye erhvervsområder ved Silkeborgmotorvejen? Eller skal der satses på andre ting?

Silkeborgmotorvejen

Hvordan sikrer vi de bedste betingelser for at drive virksomhed i Silkeborg Kommune? Det er spørgsmålet til områdets virksomheder, i forbindelse med at der skal udarbejdes en ny ambitiøs erhvervsstrategi.

Silkeborg Kommune spørger virksomheder til råds i forbindelse med at der skal laves en ny erhvervsstrategi.

”Vi vil involvere erhvervslivet i arbejdet, for det er ude i virksomhederne, man har fingeren på pulsen, og præcist kan pege på, hvad der skal til for at sikre mere vækst og udvikling. Derfor vil vi også gerne opfordre alle til at bidrage med forslag og ideer,” siger borgmester Steen Vindum.

På forhånd har han varslet en række initiativer på erhvervsområdet. Der er lagt op til at afskaffe dækningsafgiften, udbygge infrastruktur og sætte turbo på den kommunale sagsbehandling.

Silkeborg er i forvejen i top, når det gælder om at tiltrække nye virksomheder, og målet er at skabe nogle rammer, der vil give vækst og flere nye arbejdspladser. Både i de eksisterende virksomheder og i de fire nye erhvervsområder ved den kommende Silkeborgmotorvej.

Krisen har været hård for mange lokale virksomheder. En ny erhvervsstrategi skal være med til at sikre et godt udgangspunkt for fremtidig erhvervsmæssig vækst i hele Silkeborg Kommune.

Deltag i mødet 19. marts 2014 fra kl. 10 - 12. Se invitationen til 19 marts.

Deltag i mødet 26. marts 2014 fra kl. 15 - 18. Se invitationen til 26 marts.