Modevirksomhed flytter til Silkeborgmotorvejen

Tekstilvirksomheden Eva & Claudi A/S har valgt at flytte til motorvejen ved Hårup efter en årrække i Aarhus.

Silkeborgmotorvejen

Endnu en virksomhed har valgt at flytte til Silkeborgmotorvejen. Denne gang er det tekstilvirksomheden Eva & Claudi A/S som efter en årrække i Risskov ved Aarhus har valgt at flytte virksomheden til Hårup ved Silkeborg for at få mere plads skriver Midtjylland Avis.

Virksomheden der bl.a. er kendt for sine eksklusive striktrøjer har lejet en 800 kvadratmeter stor erhvervsejendom i Hårup. Eva & Claudi A/S driver egen butik i Aarhus, egen webshop og salget foregår derudover via et forhandlernet i ind- og udland.

Direktør Hans-Kurt Bejder giver overfor Midtjyllands Avis udtryk for, at placeringen ved motorvejen i Hårup er optimal i forhold til rekruttering af arbejdskraft fra både Herning, Silkeborg og Aarhus.