Motorvejen lokkede ingeniørhus til Silkeborg

Ingeniørvirksomhed fra Haderslev har valgt at etablere hovedkvarter i Silkeborg. Den nye motorvej var det afgørende argument.

Silkeborgmotorvejen

Ingeniørhuset Sonne A/S sonderede terrænet i bl.a. Aarhus og Herning da de sidste år  var på udkig efter en ny placering af deres hovedkvarter. Men valget faldt på Silkeborg, og en afgørende årsag var Silkeborgmotorvejen fortæller administrerende direktør og medindehaver Kenneth Barslund til Midtjyllands Avis.

Sonne A/S flyttede til Silkeborg ved årsskiftet og har etableret sig i Silkeborg Nord med kort afstand til den nærmeste motorvejs-til-og-frakørsel.

Virksomheden har kunder i hele landet og en god infrastruktur er derfor afgørende. "Silkeborg giver mening. Det er den ideelle placering for vores virksomhed," siger Kenneth Barslund til avisen.

Sonne A/S beskæftiger pt. 59 medarbejdere hvor hovedparten er ingeniører. Alene i 2016 er der ansat 18-20 nye medarbejdere og Kenneth Barslund fortæller til Midtjylland Avis, at  han forventer at der skal ansattes yderligere 15 - 20 medarbejdere i år.