Nyt datacenter ved Silkeborgmotorvejen

I mandags var der rejsegilde på JN Datas nye datacenter på Frichsvej tæt på motorvejsafkørslen i Høje Kejlstrup.

I mandags var der rejsegilde hos JN Data A/S hvor et nyt datacenter på Frichsvej tages i brug til efteråret skriver Midtjyllands Avis. JN Data, som er ejet af Jyske Bank og Nykredit, sørger for IT-driften i ca. 200 banker og realkreditinstitutter i Danmark og Norden.

Mængden af digitale data vokser eksplosivt, hvorfor JN Data har investeret et tociftret million beløb for at imødekomme det stigende behov for yderligere kapacitet. Byggeriet omfatter bl.a. to haller (såkaldte maskinstuer) på i alt 1.200 kvadratmeter samt en række special-installationer som kølesystem og nødgeneratorer.