Silkeborgmotorvejen præmieret for smuk arkitektur

Silkeborg Kommune hædrer hvert andet år på Arkitekturens Dag bygninger og anlæg, som er udført med arkitektonisk kvalitet, og som er med til at gøre Silkeborg Kommune smukkere. Silkeborgmotorvejen var blandt vinderne i 2017.

Orange skærme ved Silkeborgmotorvejen
Silkeborgmotorvejen er kraftfuld som Storbæltsforbindelsen og har format til at blive et nationalt symbol.
 
Sådan lyder nogle af de flotte ord i udtalelsen fra de uafhængige fagdommere fra Arkitektforeningen, der sammen med Silkeborg Byråd hvert andet år på Arkitekturens Dag præmierer smuk arkitektur i form af bygninger og anlæg, som er udført med arkitektonisk kvalitet, og som er med til at gøre Silkeborg Kommune smukkere.
 
Silkeborgmotorvejen blev også kåret af Midtjyllands Avis' læsere som byggeriet med den flotteste arkitektur i kategorien "alt det andet". 
 
Præmieret arkitektur: Silkeborgmotorvejen.
Bygherre: Vejdirektoratet.
Arkitekt: Preben Skaarup Landskab og SLA.