Skolerne indtager motorvejen

Et stort skolemotionsløb på Silkeborgmotorvejen 7. september får stor opbakning.

Danmarks største vejfest logo

Flere tusinde skoleelever indtager den nye Silkeborgmotorvej, inden den bliver officielt åbnet.

Som en del af Danmarks Største Vejfest, er der en række aktiviteter rettet mod folkeskolerne i Silkeborg Kommune. Det største arrangement bliver et motionsløb på motorvejen onsdag 7. september.

"Tilmeldingen er ikke slut endnu, men der bliver formentlig 3000 - 4000 deltagere fra skolerne siger skolekonsulent Hans-Jørn Riis til Midtjyllands Avis.

Der bliver fire forskellige ruter på motorvejen, og eleverne kan vælge mellem distancer på 8 eller 18 km, som man kan gå, løbe eller cykle.

Aktiviteter på havnen om fredagen

Fredag 9. september er der også en række aktiviteter på Havnen målrettet skolerne. Her kan eleverne bl.a. prøve kræfter med dragebådsrace, one-mile løb, street sport, udstille kunst i museumshaven eller høre musik med bl.a. Choice Dealing Dima, Page Four og Hasan Shah.

Der er lagt op til et brag af en fest når motorvejen åbner.

Læs hele programmet her