Vejdirektoratet tilbyder SMS-service

Vejdirektoratet tager endnu et middel i brug for at holde borgerne i Silkeborg godt informerede om generne fra motorvejsbyggeriet.

SilkeborgMotorvejen - Nørreskov Bakke

Fra nu af kan naboer, trafikanter og andre interesserede nemlig få en SMS-besked, når der er vigtigt nyt fra det store motorvejsbyggeri i og omkring Silkeborg.

Hvis byggeriet larmer ekstra meget, eller hvis der er behov for ekstraordinært udvidede arbejdstider på en bestemt byggeplads, vil Vejdirektoratet sende en SMS til alle tilmeldte borgere. Det er især nyttigt for naboerne til de meget aktive byggepladser inde i Silkeborg, hvor der er kort afstand til de nærmeste beboere.

Også ved trafikomlægninger vil Vejdirektoratet sende en SMS-besked, hvilket alle trafikanter i byen kan få gavn af.

Støj, arbejdstider og trafik
SMS-servicen fokuserer på støj, udvidede arbejdstider og trafik. Nyheder og anden relevant information vil stadig være reserveret til projektets hjemmeside.

Projektchef Carsten Sandgaard håber, at silkeborgenserne vil tage godt imod tilbuddet og melde sig til SMS-servicen.

Læs mere om Vejdirektoratets SMS-service.

Tilmeld dig SMS-service:

Send:
SMS 86001 til 50 700 495, hvis du ønsker besked om strækningen Funder-Viborgvej
SMS 86002 til 50 700 495, hvis du ønsker besked om strækningen Viborgvej-Nørreskov Bakke
SMS 86003 til 50 700 495, hvis du ønsker besked om strækningen Nørreskov Bakke-Hårup
SMS 86004 til 50 700 495, hvis du ønsker besked om strækningen Hårup-Låsby

Eller send:
SMS 86005 til 50 700 495, hvis du ønsker besked om hele strækningen Funder-Låsby

Du kan altid afmelde SMS-servicen igen. Hvordan vil fremgå af en SMS, når du tilmelde dig.