Verdensrekordforsøg med elbiler til motorvejsåbning 11. september

Vejdirektoratet har stillet et stykke af Silkeborgmotorvejen til rådighed for Forenede Danske Elbilister (FDEL) til et verdensrekordforsøg med elbiler i paradekørsel i forbindelse med åbningen af vejen den 11. september.

Silkeborgmotorvejen

​​Når snoren er klippet den 11. september, vil en blandet kortege af flotte og interessante biler være de første til at køre ud på den nye motorvej.

Forenede Danske Elbilister kører med i kortegen. Og de vil i den forbindelse forsøge at slå verdensrekorden i kørsel med elbiler i parade. Forsøget bliver et offcielt Guiness World Record-forsøg.​

Vejdirektoratet har stillet vejen til rådighed for det spektakulære rekordforsøg, men det er FDEL og deres samarbejdspartnere, der står for forsøget.

Læs pressemeddelelsen her